5. september 2014

Første uge på uni overstået og lidt om motion


Så er første uge som universitetsstuerende overstået. Altså første rigtige uge efter RUS-ugen. Vi er blevet introduceret til alle vores fag og mødt vores undervisere. Vi har både haft forlæsninger og holdundervisning. Jeg tror at Phonetics, phonology & morphology og Media and culture bliver mine yndlingsfag :)
Jeg har fri hver tirsdag hvilket jeg finder super skønt!, der ud over skal jeg kun være på uni 4,25 timer gennemsnitligt i resten af ugen, så det er jo ikke så slemt igen.










Jeg har allerede nu lært at hvis jeg vil se bare nogenlunde ud når jeg møder op på uni skal jeg trække cyklen halvdelen af vejen til skole da det meste af min rute består af en bakke! Idag tog jeg tid på hvor lang tid det tager hvis jeg kun cykler når det ikke går op ad bakke og så trækker når det går op ad. Det tog mig 28 min., så nu skal jeg lige overveje om jeg vil sove længere om morgenen eller om jeg vil bytte min lyse hudfarve ud med en rød og svedende én! Hvilket bringer mig til næste emne....


Løb! Jeg var jo sådan set gået igang med at løbe med app'en C24k for at komme i bedere form, men da læseferien begyndte gik jeg i stå og i sommerferien havde jeg ikke rigtig overskud til at komme afsted. Men nu synes jeg altså at jeg skal til at komme igang igen! Det kan endda være at jeg kan cykle op ad bakkerne hvis jeg får trænet noget mere, win, win. Men det venter jeg lige med at finde ud af til at jeg har jogget i noget tid. Mit største problem omkring løb er så heller ikke blevet formindsket nu hvor jeg er flyttet til Århus. Frygten for at blive set når jeg Jogger. I Aabenraa var der ikke særlig mange mennesker på gade, så det var ret nemt at undgå at blive set når jeg bare løb lige omkring solnedgang. Men nu er jeg jo kommet til en storby hvor der altid er lys på gaderne og der er folk over alt. Så nu skal jeg virkelig bare finde en måde at lade være med at tænke på min frygt for at andre skal se mig svede og puste og så komme afsted. Nu hvor Choko er blevet over et år har jeg tænkt mig at tage hende med mig på løbetur, og så håber jeg at det kan få min hjerne til at tænke at jeg bare går tur med min hund og at jeg så ikke synes at det er flovt at blive set.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar