15. december 2013

5 måneder med kæresten og SSO

Så er det 5 måneder siden at jeg blev kærester med min kæreste og der er sket mange ting siden da. Min gamle hund Molly døde, jeg købte min lille Choko som i skrivende stund ligger lige ved siden af mig. Min kæreste er flyttet ind hos mig og min hest har fået et føl. Man må sige at de positive ting tager over lige for tiden. Det er vildt så mange ting der er sket på blot 5 måneder. Igår havde min kæreste og jeg 5 måneders dag som vi fejrede ved at tage til Flensborg på shoppingtur og romantisk middag på mc D med min kærestes reserve bedstefar. Det var super hyggeligt at gå rundt i flensborg by i juletiden. Der var fyldt med mennesker og boder på gaden. Der var en rigtig julestemning i gaden og jeg endte med at købe julegaver til mine forældre.

Fra halloween

Idag har dagen stået på hvalpeleg, overspringshandlinger, The Walking Dead og SSO skrivning. Kender i det at når man skal have lavet en vigtig opgave virker alt andet bare 100 gange mere spændende end det plejer at virke?

Choko til hvalpeleg idag, Choko er forrest i billedet

 I morgen er det to uger siden at min pony Fame fødte hendes søn Snowstorm. Vi havde længe troet at hun var drægtig, men da der gik så lang tid begyndte vi at komme i tvivl. Drægtigheden var et uheld men nu hvor det var sket er vi heller ikke kede af det. Fame var blevet tykkere og tykkere og vi havde regnet med at der ville komme et føl omkring oktober, men der kom aldrig noget føl indtil min mor ringede til mig klokken 10 en mandag formiddag og fortalte at der nu stod et føl ude på marken. Min kæreste og jeg skyndte os derfor hjem fra skole og kørte afsted mod als hvor Fame står opstaldet hos min mor. Da vi nåede frem 3 kvarter senere stod de begge op side om side. Fame var blevet liggende efter fødselen hvilket ikke er normalt og føllet var kommet op at stå før Fame. Min mors veninde var derfor gået ind på marken og fik puffet Fame om at ligge på siden hvorfra Fame selv rejste sig. Det havde været en hård fødsel. Som i kan se på Fame på billedet havde hun været gennemblødt af anstrengelserne. Om eftermiddagen sendte min mor mig så en besked om at Fame havde født moderkagen hvilket er en super god ting da de ellers kan blive forgiftede. De føste 5 dage gik Annabell (som jeg havde døbt føllet) Fame og lærte hinanden at kende. Da det så blev fredag tog jeg igen hen til min mor for at være der i weekenden. Jeg brugte meget tid ude ved føllet og Fame og lige pludselig stillede Annabell sig op og tissede. Hun tissede ud fra under maven... UPS! Annabell er en hingst, hun er en han. Derfor blev jeg nødt til at fortage en navneændring og han hedder nu Snowstorm hvilket er meget passende. Han er et decemberføl, hvilket er ret sjældent og 4 dage efter hans fødsel var der storm og der lå sne. Desuden bliver han med alderen hvid hvilket allerede er begyndt at ske. Han er allerede meget lysere end på billedet nedenunder.

Fame og Snowstom på fødselsdagen


10. september 2013

Første dag med Cavalieren Choko

Igår mandag d. 9 September efter skole, kørte min kæreste og jeg til Varde for at hente min lille Choko. Det regnede rigtig meget hvilket gjorde at motorvejen var rimelig våd så vi blev 20 min. forsinkede. 

Endeligt kom byen til syne
Da vi nåede frem var hvalpene ret trætte efter leg, men moderen kom glad hen til os. Vi fik snakket om fodringsplan og om den første tid med hvalp i huset. Jeg betalte C pengene for Choko og fik en lille pose hvalpefoder og DKK hvalpepakke som består at nogle forskellige klistermærker og et blad. Jeg fik Chokos sundhedsbog hvori der står skrevet om hendes vaccine, chip og ormekure. Vi fik en lille klud med som havde ligget i hvalpekassen og så fik vi det tæppe med hjem igen som jeg havde taget med til C for nogle uger siden så det dufter godt af morhund.

Chokos trætte søskende

Chokos Mor J'adore
På vej hjem i bilen havde jeg lagt hundetæppet på mit skød hvor Choko så lå hele vejen. Efter ca 10 min. faldt hun i søvn og vågnede kun en enkelt gang på vejen. Da vi kom hjem blev hun luftet omme i gården hvor hun satte sig pænt ned og tissede. Da vi kom ind igen fik hun lidt at spise inden jeg begyndte at lave aftensmaden.

Da vi spiste aftensmad lå hun i sin kurv og sov. Efter vi havde spist kom hun op på mit skød hvor hun endnu en gang faldt i søvn, det var vist en hård dag for hende

Choko sover sødt på mit skød
Efter aftensmaden blev hun luftet endnu en gang hvorefter vi gik i seng. Choko fik lov til at ligge oppe i sengen i nat fordi det jo er hendes første nat uden hendes søskende. Hun lå til tider lige oven i mit hovede, til tider på min skulder og til tider mellem kæresten og jeg. Hun vågnede kun én gang i nat og skulle ud og tisse klokken halv 1 i nat. Jeg fik bukser og bluse på og stak fødderne i et par sko og gik så ellers ud i mørket med hende. Hun var heldigvis hurtig til at få tisset af så vi kunne komme ind i seng igen.



Da Choko og jeg vågnede i morges lå vi og legede lidt med hendes bamse i sengen indtil Choko fik den gode idé at vægge min kæreste ved at slikke ham i øret og bide ham i næsen :D Han blev lidt forskrækket men grinte da heldigvis da han kom i tanke om at det var fordi der lå en hundehvalp i sengen ;) Efter Choko havde nedlagt ham tog jeg hurtigt tøj på og løb ned med hende. Vi fulgte så kæresten i skole hvor Choko sad på min arm og fik set en masse mennesker og snakket med et par stykker. På vej hjem fik Choko lov til at gå noget af vejen selv og hun hilste på to små piger med deres mødre. Det gik helt fint.

Choko leger med Hr. Djævel på mit skød

Lige nu ligge Choko på mit skød og sover efter at hun har leget med hendes nye yndlings bamse, hr. Djævel

6. september 2013

Så er det afgjort

Fredag d. 9. august var min kæreste og jeg i Varde for at se på nogle Cavalier King Charles Spaniel hvalpe. Vi kørte fra Aabenraa klokken 18:45 og ankom hos hvalpene omkring klokken 20. Jeg glædede mig som et lille barn hele vejen og min kæreste troede at jeg var ved at gå fra forstanden. Da vi så kørte igennem villakvarteret og begyndte at lede efter det rigtige husnummer tog jeg mig sammen. Allerede på vej til døren opdagede manden i huset os så vi stod kun 5 sek. ved døren inden den gik op. Vi gav hinanden hånden og præsenterede os ved navn. Så gik vi fra bryggers, ind gennem køkkenet og ind i en lækker stue. Inde i stuen sad konen i huset på gulvet med en ammende Black and Tan Cavalier. Konen C rejste sig op og hilste på samme måde som hendes mand havde gjort. Morhunden A blev liggende men sendte lige kæresten og jeg et blik. Hun skulle slf. lige se hvem det var der var kommet på besøg.
Da A var færdig med at amme fandt C de to Black and Tan tæve som jeg skulle se på frem fra kuldet bestående af 6 hvalpe. De var simpelthen så søde at se på og fyldte ikke mere end lige en håndfuld. A sagde slet ingen ting til at vi, fremmede, tog hendes hvalpe op. C fortalte os at hun var vandt til at fremmede kom på besøg og håndterede hvalpene. I huset boede der desuden en dreng og fætteren var på besøg. Dette viser at hvalpene er van til forskellige folk i hjemmet hvilket kan komme dem til gode senere i livet.
Choko til højre og hendes søster til venste.
Efter et kort øjeblik gik vi med hvalpene ud i køkkenet hvor C fandt et håndklæde frem som hun lagde på bordet. Hvalpene blev sat på håndklædet og vi satte os omkring bordet. Her sad vi så i næsten to timer og snakkede om hvad det vil sige at have en hund og specielt en af racen Cavalier King Charles Spaniel. Jeg fortalte C og hendes mand om min tidligere Cavalier Molly som desværre blev aflivet i sommerferien. De fandt hurtigt ud af at jeg har et kendskab til racen og jeg fortalte dem om mine fremtidsplaner med hunden. Efter næsten to timer var gået satte min kæreste og jeg os i bilen for at køre hjem til Aabenraa. Så snart vi var kørt afsted fik jeg følelsen af ro i kroppen. Jeg var med det samme klar over at dette var det rigtige.


Her er Choko i mine arme for første gang
Siden hen har jeg besøgt hende to gange mere.

Da hun var 5 uger kørte jeg op på hvalpe visit med to af mine veninder. Hvalpene var nu blevet flyttet ind i køkkenet og der var meget mere gang i dem. De kom nu løbende ud til døren da vi kom ind og de ville meget gerne snakkes med. Moderen var også mere snaksalig og hun havde intet imod at vi tog hvalpene op.

Choko faldt i søvn på en meget spøjs måde mine arme

Her sover hun efter at have leget lidt
Den 3. gang jeg besøgte hende var det med min mor og hendes kæreste. Hvalpene var da blevet 6 uger gamle og da vi ankom til huset var det C's søn der åbnede døren for os. Han fulgte os om i haven hvor C sad på et tæppe med tæven og hvalpene vimsende rundt på græsset. Hvalpene var blevet endnu mere livlige og aktive end bare ugen forinden. De legede med hinanden og bed i hinandens ører. De gemte sig inde i buskene og kom hen og bed lidt i vores sko og bukser som sunde og raske hundehvalpe nu en gang skal gøre.

Choko Sidder på bedstemors skød

Det var først her i deres 6. uge at jeg var sikker på hvilken en af hvalpene der skulle være min Choko og det blev "den lille" Hun var den mindste ved fødslen. Choko fik hilst på min mor "bedstemor" og på "papbedstefar". Min mor synes altså ikke at hun vil være bedstemor til min hund ;)
Choko fik et lille rødt halsbånd på så hun kan vænne sig til det

Hun har nu lært at bruge de små spidse hvalpetænder


Man kan lige ane det røde halsbånd i hende nakke
Idag er der kun en weekend der skal overståes og så kører kæresten og jeg nord på for at hente mit lille vidunder. Alt er købt ind og klart til hendes hjemkomst. Nu skal jeg bare lige have en forsikring til hende og så er jeg officielt 100% klar til at Choko kommer hjem til mig og min kanin Bailey at bo :)

8. august 2013

Nåå ja, hunden er væk

Ja igår da jeg skulle have mig en leverpostej mad tog jeg mig selv i at gøre noget meget dumt. Da jeg skar enden af agurken, smed jeg enden på gulvet som jeg plejer. Der gik lige et par sekunder før det gik op for mig at Molly altså ikke længere er der og med glæde spiser den tørre ende jeg smider på gulvet. Det var simpelthen en underlig følelse for mig at skulle samle agurk enden op igen, hvorefter jeg kom til at grine meget over det. Det er jo egentlig en vildt dum vane at smide agurker på gulvet.

Om morgenen når jeg vågner tager jeg også mig selv i at sætte mig på kanten og tænke "nu må jeg hellere komme ud af sengen så Molly kan få hendes morgen tur" hvorefter jeg kommer i tanke om hun jo ikke længere er her og jeg så endnu engang ligger mig ned.

Når jeg kommer ind af døren når jeg har været ude tager jeg mig selv i at sige "hej Molly" og erstatter det hurtigt med at hilse på Bailey i stedet, min kanin.

6. august 2013

Ingen Kooiker alligevel

Siden sidst er der sket en ændring i mine planer ang. anskaffelse af en hund. Molly, min højtelskede Cavalier King Charles Spaniel er nemlig ikke længere hos mig. Torsdag d. 25. Endte hendes liv. Hun skulle have hendes kræftknude fjernet da den var vokset drastisk i løbet af det sidste år. Da dyrelægen havde bedøvet hende så hun var klar til operationen vidste det sig at hendes hjerte ikke var stærkt nok til at kunne klare sig igennem operationen. Hun havde nemlig en hjerteklaps fejl som er meget typisk for hendes race. Det endte med at dyrelægen gav hende en sprøjte til at hjælpe med at sove ind på og således endte skønne Mollys liv. Hun ville have være blevet 8 år i denne måned. Desværre nåede hun ikke så langt. 


Molly var den skønneste hund jeg nogensinde har mødt. Jeg fik hende da hun var 12 uger gammel og jeg 11 år gammel. Lige fra vi mødte hinanden første gang har vi haft det super. Det var mig der gik til hvalpetræning med hende og senere til Agility. Hun var super lydig og vi fik altid rosende kommentarer på hvor dygtig hun var. Hun var en rigtig kælegris der elskede at ligge og putte i sengen hele dagen. Hun var en makker uden lige. Når vi gik ture holdte hun altid øje med hvor jeg var og når jeg gik sammen med nogen gik hun imellem os for at være i center. Hun elskede at gå uden snor og var (næsten) altid klar på at komme når man kaldte på hende. Der er ingen hund der bare minder om hende. Hun var en ener!


Jeg har nu valgt at jeg endnu en gang vil have en hund af samme race som Molly, en Cavalier King Charles Spaniel, i stedet for en Kooikerhondje. Dette er et valg jeg tager da jeg har overvejet helbredet hos Cavalieren meget. Grunden til at jeg i første omgang kiggede på andre racer end Cavalieren var fordi Cavalieren har mange racetypiske sygdomme og jeg ville ikke tage chancen når jeg kan ende med en syg hund. Men nu har jeg undersøgt det meget og er nået frem til at hvis jeg køber min Cavalier igennem DKK (Dansk Kennel Klub) er der lagt et kæmpe arbejde bag hundens helbred og jeg tør godt tage chancen, hvis det betyder at jeg får en hund der bare minder om Molly temperament mæssigt.


På fredag tager min kæreste og jeg op til Varde og kigger på et kuld Black and Tan/Ruby Cavalier hvalpe. Jeg glæder mig sindsygt meget til at se de små flapører. De bliver 3 uger idag så det betyder at de så småt er begyndt at gå! Super cute!


24. juli 2013

Kooikerhondje, min fremtidige hund

På søndag skal jeg møde min (evt.) kommende hvalp. Jeg skal nemlig besøge familien Kobberdyb på fyn.

Fredag d. 5. Juli fødte morhunden Luna 8 hvalpe, hvoraf jeg ønsker den ene tævehvalp. Denne tæve kommer til at være en kæmpe del af min hverdag og min fremtid. Hvalpene bliver 3 uger på fredag og jeg skal se dem for første gang på søndag. For at sige det rent ud er jeg sindsygt spændt på at møde dem.

Billedet er taget fra kobberdybs hjemmeside - http://kobberdyb.dk/kooikerhondje/
Den hollandske Kooikerhondje, som racen hedder, er en jagthunde race der oprindeligt stammer fra holland. De blev brugt til at lokke ænder ind i fælder på jorden ved at vifte med deres store haler med lange faner. Disse halefaner fik ænderne til at blive nysgerrige og fulgte efter dem direkte ind i fælderne. I Danmark bruges racen mest som selskabshunde og træningskammerater i hundesporten, fx. lydighed, agility og rally.
Jeg har tænkt mig at gå til lydighed og agility med min kommende Kooikerhondje. Jeg vil også tage DCH (Dansk Civil Hundeførerforening) - træneruddannelsen med Kooikeren som min lærings partner.
Jeg har allerede Molly, min Cavalier King Charles Spaniel på snart 8 år, så Kooikeren bliver hund nummer 2 i min lejlighed, hvilket også bliver spændende. Jeg håber at Molly kan lærer fra sig og at hvalpen vil se om til Molly og blive Mollys ven.

Molly og Jeg i sommerhus forår 2013

23. juli 2013

Om børnepasning

Jeg har brugt denne Juli/sommerferie måned på at passe min fætter og hans kones børn ovre i København. Det skal lige siges at jeg som sønderjyde har haft svært ved ikke at sige Moin til kassedamerne i fakta når jeg har betalt.

Der er to børn jeg passer. O på 3 år og K som blev 2 år i sidste uge.

Dagligdagen går følgende

7:00 ringer vækkeuret/åbner K døren og siger Iiiiise!!!
7:10 spiser jeg morgenmad, nogle gange med, nogle gange uden - børn
7:20 hygger vi/græder de
8:15 gør vi klar til børnehave og vuggestue, dette indkludere tandbørstning, solcremeindsmøring
       og skopåtagning.
8:25 går vi ud af døren og ned til cykel traileren hvor der grædes fordi faderen vinker farvel
8:30 er vi på vej i cykeltraileren hvor der er følgende muligheder af ting at tage sig til
       1. græde
       2. Pege på fugle og skrige "FUUUUUUUUUGL!" så folk der cykler forbi er ved at vælte
       3. Pege på hunde og skrige "HUUND!"så folk er ved at falde af cyklerne som når der råbes "fugl"
8:50 ankommer vi til børnehavnen hvor K først afleveres i vuggestuen og O afleveres nedenunder
        i børnehavn.
9:10 kører jeg hjem

Så går det meste af dagen med at se min, for tiden yndlingsserie, "greys anatomy", sove, gøre rent eller gå ture i KBH

15:15 kører finder jeg endnu en gang vej til cykeltraileren og cykler afsted, denne gang for at
          hente børnene i deres institutioner
15:30 begynder eftermiddagens underholdning som for det meste handler om at finde på noget  
         spændende som børnene kan lave hvor at undgå de høje skrig som man kunne blive
         politianmeldt for.
19:30 gøres der putteklar. Oftest foregår det med K i skrigemode og det eneste hun siger som
          giver mening er "MIN FAAAAAR!!!"Putte rutinen forgår som følgende. Mor eller far siger "så
          skal vi sove hvorefter 1 barn eller 2 børn begynder at græde, det er ca 50/50 hvem af dem der
          græder. Så skal der brøstes tænder og skiftes bleer, nattøjet skal på og dynen skal ligges over.
19:45 ligger/står børnene i seng og så skal der ellers bare synges og læses historier til børnene
          sover. Hos K virker sangen "drømmeland" fra Pyrus aller bedst

Nu lyder de sikkert som nogle skrigere uden lige.. Men glem ikke at de er børn, de griner og er glade når de ikke græder (næsten).
Jeg har før passet børn, men ikke på fuld tid som jeg gør med disse. Dette har lært mig at børn ikke har så mange forskellige følelser at vælge imellem, eller de ihvertfald udtrykker dem de har, med meget stor overbevisning.