22. december 2013

Ugen i sætninger

Skrive SSO og lave ingenting mandag til onsdag middag

Modtage sims 3 onsdag eftermiddag

Spille sims hele resten af onsdag og en del af torsdag

Skrive SSO resten af torsdagen 

Ikke sove natten mellem torsdag og fredag

SSO afleveret fredag morgen

Shoppede julegaver med kæresten fredag middag

Pakkede fredag eftermiddag

Kørte hen til mor og hendes kæreste fredag aften

Fodrede 3 islændere, 1 connemara og et føl 

Fejrede juleaften med mor og hendes kæreste, med min kæreste og min bror

Tørrede hundehvalps tis op

Fik nye ridebukser i gave

Fik Dr Martens støvler i gave

Samlede hundehvalps lort op


17. december 2013

Operation "ingen slik i hverdagen"

Nu er det endnu en gang tid til en af mine "nu vil jeg altså tabe mig" perioder i mit liv. Det sker af of til. Da jeg kom hjem fra efterskolen opdagede jeg at jeg havde taget 13 kilo på! Dengang var jeg ret ked af vægten, men var også godt selv klar over at jeg ikke ville kunne få mig selv tvunget ind i et fitnesscenter eller i løbetøj. Jeg er nemlig ikke en person der interessere sig for sport, og altid har hadet idræt. Jeg har været hestepige siden jeg var 7 år gammel og begyndte på at gå til agility med min hund da jeg var 11 år. Det er de eneste to former for sport, der interessere mig. Dette skyldes, at jeg elsker, at arbejde med dyr.

Da jeg kom på efterskole solgte jeg min pony (det er hende jeg har købt tilbage igen, som lige har fået føl) og jeg blev meget inaktiv, og spiste meget fed mad og slik. Jeg gik på en kreativ efterskole, hvor jeg havde musik som linjefag. Idrætstimerne var mere eller mindre valgfri, og bestod for det meste af at spille rundbold eller dødbold. Maden på skolen havde ikke ligefrem slankemad som prioritet. Pga. den korte tid til at spise, spiste man hurtigt og mærkede derfor ikke hvornår man var mæt, så man spiste for meget. Efter skole gik jeg ofte op på tankstationen med mine veninder for at spise pomfritter, købe chips med dip eller blandselv slik. Når jeg var på værelset spiste jeg meget slik og så film, så jeg tog 13 kilo på i løbet af de 10 måneder jeg gik på efterskole. Da jeg kom hjem og stillede mig op på vægten, gik det først rigtig op for mig, at jeg virkeligt havde taget på. Jeg var blevet meget rundere i ansigtet end jeg var inden efterskolen og min krop var blevet fed i stedet for muskuløs som den plejede at være.

Før efterskolen - Efter efterskolen (December 2010)

Da jeg kom hjem fra efterskolen, besluttede jeg mig derfor for, at jeg ville tabe mig. Jeg begyndte derfor, at cykle i skole i stedet for, at bliver kørt af min mor som jeg ellers ofte blev. Jeg begyndte at gå flere, og længere ture med min hund Molly. Jeg fik et job, hvor jeg arbejdede som hjælper på et handicap ridehold, hvor jeg skulle gå og løbe rundt med den hest de handicappede red på. På samme tidspunkt red jeg en pony en gang imellem. Jeg spiste også sundere. Jeg skar meget ned på slikket, og spiste flere grøntsager end jeg plejede. På den måde tabte jeg mig 7 kilo. 

7 Kilo lettere 10 måneder senere (Oktober 2011)
Da der så var gået halvandet år mere efter jeg havde tabt mig de 7 kilo, valgte jeg at flytte skole og dermed også flytte hjemmefra. Jeg flyttede fra min fødeby Tønder til Flensborg i Tyskland for, at gå på Duborgskolen i Flensborg. Da jeg boede i Flensborg, begyndte jeg endnu engang at spise usundt og drikke for meget alkohol. Jeg drak næsten hver weekend, flere dage i weekenden, og levede stort set af toastbrød med smøreost, spaghetti med ketchup, og slik. Jeg tog endnu engang på. 5-6 kilo.

5-6 kilo ekstra (april 2012)
Da jeg så flyttede hjem igen og endnu engang kom i nærheden af en vægt, og derefter kiggede på mig selv i spejlet, besluttede jeg mig endnu en gang for at ville tabe mig. Jeg satte mig et mål der hed "ingen paneret mad i et år". Jeg holdte det ret godt og tabte mig nogle kilo. Efter nogle måneder, flyttede jeg endnu en gang fra Tønder, men denne gang til Aabenraa, for igen at starte på en ny skole. Ud over at droppe det panerede mad, begyndte jeg også at spise mest kylling og lavede meget salat, jeg krydrede min mad godt for, at øge forbrændingen. Jeg spiste brune ris i stedet for alm. hvide ris. Jeg spiste grov brød, og rugbrød i stedet for toastbrød. Jeg gik mange ture med Molly. Derfra har min vægt gået svingende op og ned, men mest ned. I sommerferien arbejdede jeg så i KBH, hvor jeg passede børn. Hver dag cyklede jeg 12 km. Jeg tabte mig 3 kilo i sommerferien. Jeg har nu siden efterskolen tabt mig 9 kilo og er kun 5 kilo fra mit mål.

August 2012                          -                            Februar 2013                       -                       December 2013

Så nu har jeg endnu engang taget mit vægttab op. Siden jeg har fået en kæreste er jeg igen begyndt at spise mere usundt, fordi vi sidder og hygger med slik til film. Jeg spiser heller ikke så sund aftensmad mere, da han tit ikke er hjemme til aftensmad, og jeg så ikke gider lave noget ordenligt. Men nu skal det til at ændre sig. Fra nu af hedder det ingen slik i hverdagen og ordenligt mad til aftensmad!

Jeg er godt nok spændt på at se om jeg nogensinde når mit mål...

p.s. Jeg spiste Chokoladekage efter aftensmad.... ups...

16. december 2013

All Black

All Black



Her er et outfit som er lige min smag, Til hverdag ville jeg tage et par Converse på, men hvis jeg levede et liv hvor jeg kunne gå i mine elskede Jeffrey Campbell til hverdag ville jeg helt sikkert have dem på.


Jakken er lige bestilt hjem

De første 3 måneder med en hvalp

Idag er det helt præcist 22 uger siden at min kæreste og jeg hentede vores lille Choko i Varde. Siden da er der sket mange ting. 

Choko 3 dage efter jeg fik hende, det var den aften hun blev tabt.
Vi fik en meget hård start kort efter at Choko var kommet hjem til os da min veninde var så super uheldig at tabe den lille skønne hundehvalp. Choko landede uheldigt og brækkede hendes venstre bagben. Det var en forfærdelig aften med 1.5 times venten på dyrlægevagten, røngtenfotografering og en nat med en hvalp på 8 uger og 3 dage der vågnede hver halve time og skreg af smerte. Dagen efter tog vi endnu en gang ind til dyrlægen hvor hun fik lagt en gibs på hendes ben der gik helt fra hoften og ned om poten. Så snart hun havde fået gipsen lagt og hun vågnede fra bedøvelsen havde hun ikke længere ondt. Hun lærte hurtigt at gå med gipsben, jeg  er virkeligt imponeret af hendes gåpåmod. 

Choko den første dag med gips på
Tiden hvor hun havde gips på er en meget vigtig periode for en hvalps udvikling da det er i de første 14 uger af en hvalps liv at den skal opleve en hel masse ting for at lære ikke at være bange for ting man møder ude i den store verden. Pga. gipsen blev det en ekstra stor opgave da hun ikke måtte overanstrenges. Derfor tog jeg hende på armen hver dag, flere gange om dagen og gik en tur med hende. Når vi kom forbi ting jeg syntes måtte være ekstra spændende for en hvalp satte jeg hende ned nogle minutter inden jeg samlede hende op og gik videre med hende. Hun blev sat ned ved skovsnegle, hundelorte, blade, grene, vand, sand, andre hunde, strand og andre ting. Selv om hun havde gipsben var hun stadig en rigtig hundehvalp der elskede at lege og løbe rundt. Vi havde hende med til hvalpeleg en enkelt gang med gips på, gipsen stoppede hende bestemt ikke i at lege som i kan se på billedet nedenunder. Efter 3 uger med i alt 4x røntgen og 3 skift af gips fik hun endeligt gipsen af.

Choko til hvalpeleg med gips på.
Imens Choko havde gips på begyndte vi også til hvalpetræning på DKK's hvalpehold i tørsbøl. Da vi startede på holdet var vi 4 i alt og da vi sluttede i november pga. julepause var vi omkring 12 på holdet. Choko har haft meget svært ved at koncentrere sig til hvalptræning da hun elsker alle andre hunde og helst ville lege i stedet for at træne. Hun fik da lært at sidde på kommando og sidde på plads inden vi gik på ferie. Nu har hun også lært at dække og gå pænt i snoren. Hun er super god til indkald og kommer også når man kalder, selv om hun er midt i at lege. Hun er også begyndt at hygge meget mere. Hun ligger næsten hele tiden ved mig i sofaen når jeg er hjemme. Lige nu ligger hun ved siden af mig og sover. På billedet nedenunder sad jeg og surfede rundt på internettet da hun pludselig kom snigende op i mine arme for at nusse lidt.

Choko kom snigende op i mine arme
Hun har været ret slem til at bide i fingre i denne periode hvor hun har tabt hendes mælketænder. Dette er heldigvis ved at være ovre nu og hun mangler kun at tabe hjørnetænderne endnu. Utroligt nok har hun ikke bidt en eneste ting i stykker som ikke har måtte bide i. Hun er også blevet rigtig god til at forstå et nej. Hvis hun får et nej stopper hun med det samme den uønskede adfærd hvilket et er meget rart. Hun er desværre ikke helt renlig endnu, dette skyldes nok at renlighedstræningen ikke blev holdt ved lige i perioden hvor hun havde et brækket ben. Hun var nemlig næsten renlig inden hun brækkede benet. øv, øv. Men sådan er det jo. Hun mærker heldigvis slet ingenting til benet mere. Det er helet helt som det skal og musklerne er også genoptrænet helt uden vi har gået til nogen form for genoptræning med hende. Vi har bare gået ture som normalt og taget nogle ture på stranden, hvilket er rigtig godt for genopbygning af muskler.

Choko tager sig lige en lille lur i bedste Choko stil
Når jeg kigger tilbage på tiden hvor vi fik hende og ser hvilken forandring hun har gennemgået kan jeg ikke andet end at blive imponeret. Hun er vokset rigtig meget siden hun var 8 uger gammel. Hendes motorik er blevet meget bedre og hun falder ikke længere som hvalpe gør når de løber afsted. Hun har smidt næsten alle mælketænder. Hun lystre på hendes navn. Hun kommer når man kalder. Hun spiser næsten op når hun bliver fodret. Hun forstår at hun skal blive i stuen når vi tager afsted i skole eller når vi skal i seng. Hun vækker os om morgenen inden hun laver uheld inde. Hun er en fantastisk lille hund som jeg glæder mig rigtig meget til at dele de næste 16 år med.

Fra 8 til 18 uger

15. december 2013

5 måneder med kæresten og SSO

Så er det 5 måneder siden at jeg blev kærester med min kæreste og der er sket mange ting siden da. Min gamle hund Molly døde, jeg købte min lille Choko som i skrivende stund ligger lige ved siden af mig. Min kæreste er flyttet ind hos mig og min hest har fået et føl. Man må sige at de positive ting tager over lige for tiden. Det er vildt så mange ting der er sket på blot 5 måneder. Igår havde min kæreste og jeg 5 måneders dag som vi fejrede ved at tage til Flensborg på shoppingtur og romantisk middag på mc D med min kærestes reserve bedstefar. Det var super hyggeligt at gå rundt i flensborg by i juletiden. Der var fyldt med mennesker og boder på gaden. Der var en rigtig julestemning i gaden og jeg endte med at købe julegaver til mine forældre.

Fra halloween

Idag har dagen stået på hvalpeleg, overspringshandlinger, The Walking Dead og SSO skrivning. Kender i det at når man skal have lavet en vigtig opgave virker alt andet bare 100 gange mere spændende end det plejer at virke?

Choko til hvalpeleg idag, Choko er forrest i billedet

 I morgen er det to uger siden at min pony Fame fødte hendes søn Snowstorm. Vi havde længe troet at hun var drægtig, men da der gik så lang tid begyndte vi at komme i tvivl. Drægtigheden var et uheld men nu hvor det var sket er vi heller ikke kede af det. Fame var blevet tykkere og tykkere og vi havde regnet med at der ville komme et føl omkring oktober, men der kom aldrig noget føl indtil min mor ringede til mig klokken 10 en mandag formiddag og fortalte at der nu stod et føl ude på marken. Min kæreste og jeg skyndte os derfor hjem fra skole og kørte afsted mod als hvor Fame står opstaldet hos min mor. Da vi nåede frem 3 kvarter senere stod de begge op side om side. Fame var blevet liggende efter fødselen hvilket ikke er normalt og føllet var kommet op at stå før Fame. Min mors veninde var derfor gået ind på marken og fik puffet Fame om at ligge på siden hvorfra Fame selv rejste sig. Det havde været en hård fødsel. Som i kan se på Fame på billedet havde hun været gennemblødt af anstrengelserne. Om eftermiddagen sendte min mor mig så en besked om at Fame havde født moderkagen hvilket er en super god ting da de ellers kan blive forgiftede. De føste 5 dage gik Annabell (som jeg havde døbt føllet) Fame og lærte hinanden at kende. Da det så blev fredag tog jeg igen hen til min mor for at være der i weekenden. Jeg brugte meget tid ude ved føllet og Fame og lige pludselig stillede Annabell sig op og tissede. Hun tissede ud fra under maven... UPS! Annabell er en hingst, hun er en han. Derfor blev jeg nødt til at fortage en navneændring og han hedder nu Snowstorm hvilket er meget passende. Han er et decemberføl, hvilket er ret sjældent og 4 dage efter hans fødsel var der storm og der lå sne. Desuden bliver han med alderen hvid hvilket allerede er begyndt at ske. Han er allerede meget lysere end på billedet nedenunder.

Fame og Snowstom på fødselsdagen


10. september 2013

Første dag med Cavalieren Choko

Igår mandag d. 9 September efter skole, kørte min kæreste og jeg til Varde for at hente min lille Choko. Det regnede rigtig meget hvilket gjorde at motorvejen var rimelig våd så vi blev 20 min. forsinkede. 

Endeligt kom byen til syne
Da vi nåede frem var hvalpene ret trætte efter leg, men moderen kom glad hen til os. Vi fik snakket om fodringsplan og om den første tid med hvalp i huset. Jeg betalte C pengene for Choko og fik en lille pose hvalpefoder og DKK hvalpepakke som består at nogle forskellige klistermærker og et blad. Jeg fik Chokos sundhedsbog hvori der står skrevet om hendes vaccine, chip og ormekure. Vi fik en lille klud med som havde ligget i hvalpekassen og så fik vi det tæppe med hjem igen som jeg havde taget med til C for nogle uger siden så det dufter godt af morhund.

Chokos trætte søskende

Chokos Mor J'adore
På vej hjem i bilen havde jeg lagt hundetæppet på mit skød hvor Choko så lå hele vejen. Efter ca 10 min. faldt hun i søvn og vågnede kun en enkelt gang på vejen. Da vi kom hjem blev hun luftet omme i gården hvor hun satte sig pænt ned og tissede. Da vi kom ind igen fik hun lidt at spise inden jeg begyndte at lave aftensmaden.

Da vi spiste aftensmad lå hun i sin kurv og sov. Efter vi havde spist kom hun op på mit skød hvor hun endnu en gang faldt i søvn, det var vist en hård dag for hende

Choko sover sødt på mit skød
Efter aftensmaden blev hun luftet endnu en gang hvorefter vi gik i seng. Choko fik lov til at ligge oppe i sengen i nat fordi det jo er hendes første nat uden hendes søskende. Hun lå til tider lige oven i mit hovede, til tider på min skulder og til tider mellem kæresten og jeg. Hun vågnede kun én gang i nat og skulle ud og tisse klokken halv 1 i nat. Jeg fik bukser og bluse på og stak fødderne i et par sko og gik så ellers ud i mørket med hende. Hun var heldigvis hurtig til at få tisset af så vi kunne komme ind i seng igen.



Da Choko og jeg vågnede i morges lå vi og legede lidt med hendes bamse i sengen indtil Choko fik den gode idé at vægge min kæreste ved at slikke ham i øret og bide ham i næsen :D Han blev lidt forskrækket men grinte da heldigvis da han kom i tanke om at det var fordi der lå en hundehvalp i sengen ;) Efter Choko havde nedlagt ham tog jeg hurtigt tøj på og løb ned med hende. Vi fulgte så kæresten i skole hvor Choko sad på min arm og fik set en masse mennesker og snakket med et par stykker. På vej hjem fik Choko lov til at gå noget af vejen selv og hun hilste på to små piger med deres mødre. Det gik helt fint.

Choko leger med Hr. Djævel på mit skød

Lige nu ligge Choko på mit skød og sover efter at hun har leget med hendes nye yndlings bamse, hr. Djævel

6. september 2013

Så er det afgjort

Fredag d. 9. august var min kæreste og jeg i Varde for at se på nogle Cavalier King Charles Spaniel hvalpe. Vi kørte fra Aabenraa klokken 18:45 og ankom hos hvalpene omkring klokken 20. Jeg glædede mig som et lille barn hele vejen og min kæreste troede at jeg var ved at gå fra forstanden. Da vi så kørte igennem villakvarteret og begyndte at lede efter det rigtige husnummer tog jeg mig sammen. Allerede på vej til døren opdagede manden i huset os så vi stod kun 5 sek. ved døren inden den gik op. Vi gav hinanden hånden og præsenterede os ved navn. Så gik vi fra bryggers, ind gennem køkkenet og ind i en lækker stue. Inde i stuen sad konen i huset på gulvet med en ammende Black and Tan Cavalier. Konen C rejste sig op og hilste på samme måde som hendes mand havde gjort. Morhunden A blev liggende men sendte lige kæresten og jeg et blik. Hun skulle slf. lige se hvem det var der var kommet på besøg.
Da A var færdig med at amme fandt C de to Black and Tan tæve som jeg skulle se på frem fra kuldet bestående af 6 hvalpe. De var simpelthen så søde at se på og fyldte ikke mere end lige en håndfuld. A sagde slet ingen ting til at vi, fremmede, tog hendes hvalpe op. C fortalte os at hun var vandt til at fremmede kom på besøg og håndterede hvalpene. I huset boede der desuden en dreng og fætteren var på besøg. Dette viser at hvalpene er van til forskellige folk i hjemmet hvilket kan komme dem til gode senere i livet.
Choko til højre og hendes søster til venste.
Efter et kort øjeblik gik vi med hvalpene ud i køkkenet hvor C fandt et håndklæde frem som hun lagde på bordet. Hvalpene blev sat på håndklædet og vi satte os omkring bordet. Her sad vi så i næsten to timer og snakkede om hvad det vil sige at have en hund og specielt en af racen Cavalier King Charles Spaniel. Jeg fortalte C og hendes mand om min tidligere Cavalier Molly som desværre blev aflivet i sommerferien. De fandt hurtigt ud af at jeg har et kendskab til racen og jeg fortalte dem om mine fremtidsplaner med hunden. Efter næsten to timer var gået satte min kæreste og jeg os i bilen for at køre hjem til Aabenraa. Så snart vi var kørt afsted fik jeg følelsen af ro i kroppen. Jeg var med det samme klar over at dette var det rigtige.


Her er Choko i mine arme for første gang
Siden hen har jeg besøgt hende to gange mere.

Da hun var 5 uger kørte jeg op på hvalpe visit med to af mine veninder. Hvalpene var nu blevet flyttet ind i køkkenet og der var meget mere gang i dem. De kom nu løbende ud til døren da vi kom ind og de ville meget gerne snakkes med. Moderen var også mere snaksalig og hun havde intet imod at vi tog hvalpene op.

Choko faldt i søvn på en meget spøjs måde mine arme

Her sover hun efter at have leget lidt
Den 3. gang jeg besøgte hende var det med min mor og hendes kæreste. Hvalpene var da blevet 6 uger gamle og da vi ankom til huset var det C's søn der åbnede døren for os. Han fulgte os om i haven hvor C sad på et tæppe med tæven og hvalpene vimsende rundt på græsset. Hvalpene var blevet endnu mere livlige og aktive end bare ugen forinden. De legede med hinanden og bed i hinandens ører. De gemte sig inde i buskene og kom hen og bed lidt i vores sko og bukser som sunde og raske hundehvalpe nu en gang skal gøre.

Choko Sidder på bedstemors skød

Det var først her i deres 6. uge at jeg var sikker på hvilken en af hvalpene der skulle være min Choko og det blev "den lille" Hun var den mindste ved fødslen. Choko fik hilst på min mor "bedstemor" og på "papbedstefar". Min mor synes altså ikke at hun vil være bedstemor til min hund ;)
Choko fik et lille rødt halsbånd på så hun kan vænne sig til det

Hun har nu lært at bruge de små spidse hvalpetænder


Man kan lige ane det røde halsbånd i hende nakke
Idag er der kun en weekend der skal overståes og så kører kæresten og jeg nord på for at hente mit lille vidunder. Alt er købt ind og klart til hendes hjemkomst. Nu skal jeg bare lige have en forsikring til hende og så er jeg officielt 100% klar til at Choko kommer hjem til mig og min kanin Bailey at bo :)