25. juni 2014

Huen den skal være blå, rød tar' for lang tid at få... og dog


Så blev det langt om længe min tur til at få huen på, efter 4 år, 4 forskellige klasser, og 3 forskellige skoler, kunne jeg langt om længe få en studenterhue på hovedet. Huen skiftede godt nok farve under vejs, så nu er det en lyseblå HF-studenterhue der sidder på mit hovede, endda med en 12'er i midten! Det er så vild en følelse og det er endnu ikke gået rigtig op for mig at jeg er færdig nu. Men det er jeg, og så endda med det højeste gennemsnit i min klasse! Det er så vildt. 

Igår blev min kæreste student klokken 9:05, hvor hans mor kom og satte huen på ham. Klokken 13:05 var det så mig der skulle hen på skolen og trække emne til Dansk A, jeg trak mellemkrigstiden og scorede en 12'er. Jeg kunne virkelig mærke at det gik godt inde til eksamen og al nervøsiteten forsvandt da jeg først begyndte at fremlægge hvad jeg havde forberedt mig på i en time. Det er så vildt at tænke på at jeg har fået 12 i mine 3 mundtlige sprog eksaminer, Tysk, Engelsk og Dansk! Jeg havde verdens bedste følelse i maven da jeg gik ned ad gangen og fik øje på min mor stå med mobilen, klar til at tage et billede og da jeg kunne besvare spørgsmålet "hvad fik du?" med et "12, jeg fik 12". Min mor, far, papfar, storebror, kæreste og svigermor stod klar i forhallen med roser og champagne. Det var så skønt at have dem til at være der lige når man var kommet ud. Det var min far der fik lov at sætte huen på mit hovede, eftersom min mor havde sat huen på begge mine brødre.

Efter vi havde drukket ud gik vi allesammen hjem i min kærestes og min lejlighed hvor vi fik nogle gaver af familien og gav lidt kaffe. Klokken 6 gik vi ned i byen på resturent Royal. Vi fik mega lækker mad og god betjening. Vi fik endda alle en velkomstdrink da vi var studenter, så fint. 

Det var virkelig en skøn dag og min kæreste og jeg var så smadrede da familien først var taget hjem.

I dag har jeg været på besøg hos min farmor sammen med min storebror og i aften skal jeg til fest hos Didde fra min klasse. Imorgen holder jeg fest for klassen og i overmorgen er der dimmision på skolen med efterfølgende fest og på lørdag skal vi flytte ud af lejligheden! så der er virkelig nok at se til.


13. juni 2014

Århus here we come!





Her i weekenden tager min kæreste og jeg sammen med min far og hans kæreste til Århus for at kigge på ejerlejligheder! Jeg glæder mig helt sindsygt meget!!! Jeg tror næsten at jeg har siddet og kigget efter lejligheder i 2/3 af et år. Man må sige at det er noget af en jungle, men det er også ret spændende at se hvor mange forskellige typer bolig der er der ude. 

Min far har været så super awesome og tilbudt at lave et forældrekøb hvilket vi slf. ikke har kunnet sige nej til. Det betyder slf. ikke at vi kommer til at slippe for at betale en månedlig husleje, men det betyder at vi har mulighed for at få en ret lækker lejlighed uden at skulle bruge hele vores SU. på den. Ud over prisen nok bliver lavere end ellers, så har vi jo også den luksus at vi kan stille flere krav til lejligheden. Jeg har lavet en lille liste over krav, nogle er mine krav, andre er min fars:

Lejligheden skal
- ligge i Århus C
- være mindst 50 kvm
- have hund tilladt (jeg kan slf. ikke undvære min dejlige Choko
- ikke have gulvtæppe
- have opvaskemaskine
- have vaskemaskine og tørretumbler
- være delevenlig så gæster kan sove i fred
- have parkeringsmuligheder til kærestens bil
- have lyse rum
- koste MAX 2.000.000

Jeg har kigget og kigget og kigget, og har nu endelig fundet frem til 5 lejligheder der alle passer til kravene, så i weekenden hedder det altså roadtrip to Århus.

Det bliver rigtig spændende at se hvordan lejlighederne ligger i forhold til byen, om det er stille gader eller om der konstant er trafik, om der er gode steder at lufte Choko og om der er mulighed for at ligge sig et sted og sole sig uden 100 mennesker kan se blufærdige mig. 

Min kæreste er endelig også begyndt at glæde sig nu hvor hans eksaminer går så godt som de gør. Jeg har længe ærget mig over at han ikke har glædet sig helt så meget som mig, men nu er det kommet frem at han var usikker på at karakterne ville være til at komme ind på drømmestudiet, men nu er de så ved at være der og vi har begge kun 3 eksaminer tilbage før vi får vores flotte lyseblå huer på og vi endelig kan kalde os HF studenter.



12. juni 2014

My Week

Nu er endnu en uge af min læseferie ved at være afsluttet og jeg har ikke haft nogen eksamen denne uge så jeg har skulle finde andre ting at bruge min tid på. I sidste weekend var jeg til Aabenraa dyrskue, som er et af årets store begivenheder i Aabenraa, ja, provinslivets juveler. Min far havde en stand der med hans solcellefirma og min svigerfar havde to køer med som skulle deltage i skuet. De fik begge 23 point hvor 24 er det højeste, så det var jo rigtig flot (det skal lige siges at jeg ikke har forstand på det, men sagde da tillykke). Der ud over var der heste show både fredag og lørdag som jeg slf. skulle se. Min yndlingsdel af showet var slf. Friesershowet. Friesere er helt klart min yndlings hesterace og har været det siden jeg som lille hestepige var i biografen og se filmen Zafir på min fødselsdag, (btw. har jeg genset den og opdaget at den er sygt dårligt lavet, men det ligger man jo ikke mærke til når man er så ung). De kiksede ret meget i deres program, men eftersom de kom fra rundt omkring i landet og ikke rigtig havde haft mulighed for at øve sammen må man alligevel rose dem for deres arbejde.

En af de smukke, smukke friesere til showet
Ud over dyrskuet har jeg fået set en hel masse serier. The Vampire diaries, The legend of Korra og Breaking Bad. Min kæreste grinte ret meget af mig da han kom hjem men jeg så The legend of Korra. Han kan ikke forstå min kærlighed til tegneserier. Men det er nok bare noget jeg aldrig er vokset fra. Lige som disney mener jeg også at man kan blive ved med at se Manga uanset hvor gammel man er.




I tirsdags skulle min kæreste trække eksamensspørgsmål til Psykologi B hvor han så havde 24 timers forberedelsestid. Derfor tog vi ned til stranden med Choko for at nyde det gode vejr, og studere lidt uden for lejlighedens fire væge og uden underboens rungende bas. Vi gik slf. forbi tanken som altid hvor min kæreste skulle være klam og købe 2xhotdog og en is. Derefter gik vi ned til stranden og satte os på en bænk. Det var såååå varm og Choko skulle jo køles ned, så vi valgte at bryde den nye lov. Jeg tog Choko med ud i havet for at nedkøle hende lidt. Selvom jeg havde fortalt hende at det var forbudt, virkede hun nu ikke til at lade sig gå på af det. Hun var ikke helt klog og valgte at ryste sig imens hun stod i vandet, haha, skøre hund, som om vandet ville forsvinde hvis bare hun rystede sig. Hun blev ihvertfald nedkølet og hun nød rigtigt at komme i vandet. Det er så skønt at hun ikke er bange for vand.


Nu vil jeg lave mig en gang svensk pølseret da vi har nogle pølser til overs fra igår hvor vi fejrede min kærestes flotte, flotte 12-tal i Psykologi eksamen.





24. maj 2014

I Just Bought

1 HER - 55kr.⎮2 HER - 75kr.⎮3 HER - 60kr.⎮4 HER - 45kr.⎮5 HER - 184kr.⎮6 HER - 130kr.

Så er sommeren endnu en gang over os og det er tid til at finde det luftige tøj uden ærmer frem. Hvis der er noget jeg hader ved sommeren så er det alt den sved der kommer ud af folk. Mange går og stinker og selv om man har deodorant på, så kan man godt glemme alt om at tage en bluse på igen efter at man har brugt den første gang. Den lugter af sved når dagen er endt, sådan er det bare. Derfor køber jeg mange ærmeløse bluser til sommeren. Jeg har lige købt alt på overstående kollage.

Det er første gang at jeg køber en hvid top selv så nu må vi se om jeg får den brugt.

Jeg har for første gang i 5 år købt et par shorts som jeg er begyndt at gå med. PS. det er en vildt underlig følelse at der kommer vind på mine lår!? Men jeg har altså kun købt ét par, så nu er skortsne købt hjem og jeg håber at jeg får taget dem i brug.

Idag nyder jeg bare dagen med Choko da min kæreste er sammen med nogle venner. Choko sover lige nu og jeg vil til at se endnu et afsnit af The Vampire Diaries som jeg jo er ved at se forfra.

23. maj 2014

2 eksaminer overstået, 4 tilbage


Her er et billede af mig fra sidste skoledag hvor jeg var klædt ud som prinsesse. Kostumet er fra da jeg var lille, nok da jeg var 6-7 år gammel. Jeg har bare klippet ærmerne af og klippet den op i halsen. Det er sjovt at tænke på at det hvide på kjolen engang gik mig til hofterne. Sidste skoledag stod på rundstykker med klassen og derefter var der rundbold turnering for afgangsklasserne. Vi var ikke særlig mange til stede i begge HF klasserne, så vi slog os sammen og endte med at være omkring de 30. Vi klarede os faktisk overraskende godt og endte i semifinalen mod det hold vi spillede første kamp imod. Desværre tabte vi imod dem igen, lige som vi havde gjort i vores første kamp, øv øv. Men de bankede så heldigvis også lærerne og vandt turneringen. Det er jo ikke så slemt at tabe mod dem der ender med at vinde.


Igår var min kæreste og jeg begge oppe til KS-eksamen hvor vi begge to klarede os ret så awesome. Min kæreste fik 12 og jeg fik 10, det fejrede vi med en is fra tanken som vi tog med ned til havnen og spiste sammen med Choko. Da vi kom hjem tog min kæreste på arbejde og læste op til eksamen imens jeg så The Vampire Diaries som jeg er begyndt at se forfra igen. Choko var meget træt da vi kom hjem og fladt i søvn i vindueskarmen.


I nat vågnede jeg flere gange fordi det tordnede så meget og havde samtidig svært ved at sove pga. engelsk skriftlig eksamen. Da klokken var 7 stod jeg endeligt op og pakkede mine ting til eksamen. Morgenturen med Choko var ikke nogen succes da hun simpelthen ikke ville tisse når det regnede så meget. Jeg endte med bare at gå hjem med hende og så skynde mig afsted til eksamen. Jeg synes selv at det gik rigtig godt og at jeg klarede den første del helt super, så det bliver spændende at se hvad jeg får i karakter. Nu har jeg 3 dages eksamen pause før jeg skal op i skriftlig dansk på Tirsdag i næste uge.

21. maj 2014

Eksamenstiden er skudt igang!


Igår havde jeg sidste skoledag på Aabenraa Statsskole, en dag som jeg har ventet 4 år på. Efter 3 forskellige gymnasier på 4 år har jeg nu endelig nået det punkt hvor jeg skal til at læse bøger og noter igennem så jeg kan få en hue på hovedet. Det var jo oprindeligt den røde hue jeg gik efter, men nu endte jeg i en HF og modtager derfor en flot hvid hue med lyseblå bånd idag eller imorgen. Men nu vi snakker om idag er dagen i dag en dag der står på læsning. Jeg skal nemlig op til KS-eksamen imorgen klokken 9. KS er en sammensmeltning af Religion C, Samfundsfag C og Historie B. Jeg har så den fordel at jeg også har Samfundsfag på B niveau, så den viden kan jeg tage med mig. Jeg har trukket "Det gode samfund" som emne, så jeg skal fortælle om de 3 velfærdsstatsmodeller, slaget på fællen og kanslergadeforliget samt hvordan man kan trækker paralleller mellem kristendommen og den danske velfærdsstat med udgangspunt i fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Jeg er nu slet ikke bange for at dumpe, men det bliver nu alligevel spændende at se hvordan det kommer til at gå. 
På fredag skal jeg op i Engelsk A, skriftlig eksamen og så skal jeg op i Dansk A skriftlig d. 26. Så har jeg laaang tid til den næste eksamen som først er d. 17 juni. Så har jeg 3 dage mellem de sidste 3 eksamener, så det skal nu nok blive godt. Dvs. jeg får (forhåbenligt) min blå hue på d. 24. Juni hvor jeg skal op i Dansk A mundtlig som min sidste eksamen!

Lige nu ser jeg ud som på billedet ovenover, totalt træt. Jeg vågnede lidt før 6 i morges fordi jeg ikke kunne sove mere, så gik jeg tur med min hund og har nu læst lidt i min samfundsfagsbog. Der kommer nok ikke til at være så meget tid til at nyde de 23 grader der skulle blive idag :( suk...

26. april 2014

Folkene på min vej

Nu har jeg boet på Nygade i Aabenraa i halvandet år og jeg er begyndt at genkende folkene der færdes på min vej. For det første fandt jeg ud af at jeg kendte to der boede på vejen allerede inden jeg flyttede ind, hvilket jo var ret spøjst, for hvad er chancen lige for det? Det er to fyre jeg havde mødt på Wacken i 2010. Dem møder jeg af og til når jeg går, enten med hunden eller for at handle, og slf. når vi er til fest sammen. 



På min vej bor der også en bredskuldret, krumrygget mand med en lille dansk/svensk gaardhund. Jeg tror at han er den mand i nabolaget der går mest med hans hund. Han virker altid til at være i godt humør, men hans hun er en lille hidsigprop der ikke kan lide andre hunde. 
Så er der min ene Wackenvens nabo. Manden med hans Doberman. Han er en ung mand der har udseendet til at være med i en gangster film, han er høj og slank med sort tilbage slikket hår og så ser han ud til at han ville kunne klare sig godt i et slagsmål, dog hilser han altid venligt når han ser på mig. Hans hund matcher ham ret godt. Hans hund er en meget STOR brun Doberman, og det er en hanhund. Jeg ved faktisk ikke hvad den hedder men hvis man skulle navngive den ud fra dens udseende ville det nok være Kingo eller noget lignende. Den er super stærk og ejeren gør et stort arbejde i at træne med den når de går sammen, dog er den rigtig venlig over for andre hunde, eller det har den ihvertfald været over for både Molly og Choko. Det var den første hund Choko hilste på da jeg havde fået hende hjem som 8 ugers hvalp, det var godt nok noget af et syn at se de to hilse.
Så er der det polske par med deres datter, eller der tror jeg ihvertfald at de er fra. De skændes ret ofte, og meget højlydt, vi er aldrig i tvivl hvis de er uvenner. De er begge to rygere og står ofte i døren ind til deres bygning når jeg lufter Choko, nogle gange hilser vi, andre gange ikke, men jeg smiler altid til deres datter og man kan se at moderen synes at Choko er sød, for hun giver hende altid blikket som jeg også bruger når jeg ser nuttede ting.
Vi har slf. også vores helt egen posemand på vejen. Han har så tykke ankler at hans ben og for går i ét, han har altid joggingbukser på med åben lynlås ved anklerne, så bærer han altid kasket og solbriller, han virker for det meste glad og han køber altid nye øl flasker i fakta for de penge han får for flaskerne han har samlet. 
Damen hvis liv går i slowmotion er også at finde nede på vores gade, hun er en ældre dame med en lang brun frakke og stort, tuslet, brunt hår. Jeg har aldrig i mit liv set en person med langsommere bevægelser end hende. Når hun går virker det til at hun skal tænke over hvert eneste skridt hun tager hvilket får hende til at virke lidt creepy, derudover har jeg heller aldrig set hende skifte ansigtsudtryg, hun ser altid lidt forvirret og seriøs ud hvilket ikke lige frem for hende til at fremstå mere venlig. Jeg stod engang bag hende ved kassen i Fakta og fandt ud af at det ikke kun er hendes gang der forgår i slowmotion, også hendes armbevægelser forgår helt, helt langsomt. Hun tog nok 5 min om alene at finde hendes pung frem og yderligere 5 min om at finde pengene frem og betale med dem.
Så er der den unge pige med hendes løse hund. Jeg ved kun at hunden hedder Molly for jeg har ikke spurgt hvad pigen hedder. De virker altid til at have travlt men ser aldrig sure ud af den grund. Molly er en lille blandingshund, jeg kan ikke huske hvad ejeren fortalte mig at hun var en blanding af, men hun ligner en beige yorksire terrier, hvilket hun ikke er. Molly vil altid gerne hilse, men det er ikke så tit at hun får lov, nok fordi at de har travlt.
Så er der den fysisk handicappede mand. Jeg ved ikke om det kun er fysisk, da jeg aldrig har snakket med ham, men han går som en spastiker med kalveknæ og armene oppe som spastikere ofte har pga. muskelsammentræninger og så ser han ud til at være lige ved at vælte når han går, men der ud over virker han næsten altid til at være i godt humør og vi smiler altid til hinanden når vi får øjenkontakt. 
Et ældre, mentalt handicappet par kommer også ofte gående sammen hånd i hånd ned af min gade, de bor i bofællesskabet længer oppe af vejen De vil altid rigtig gerne hilse på Choko og er super blide ved hende så de får lov når vi har tid.
Der er slf. også en crazy genbo på den anden side af vejen. Jeg tror at han står på lur så han er klar hvis en uheldig sjæl skulle ove at parkere uden for min bygning. Så snart nogen holder der, om det så er parkering eller bare for at sætte nogle ting af, som mine forældre jo gør når de aflevere mig, er han straks ude for at fortælle os at der må man altså ikke holde. Nogle gange går han helt amok på folk og råber af dem, en enkelt gang har han sparket kofangeren af en bil der holdt parkeret lige ved hans indkørsel.
Den sidste jeg vil nævne har jeg faktisk aldrig set, hvilket er hvad har vakt min nysgerrighed. Genboen på 1. sal har ALDRIG og jeg gentager, ALDRIG gardinerne trukket fra. Jeg tror at jeg har set det ene vindue blive åbnet måske 4 gange i det halvandet år jeg har boet her, men selv da har gardinerne været trukket for. Jeg har set personens kat ligge på ydersiden af vinduet nogle gange. Jeg har en teori om at ejeren ligger død og at katten lever af liget, men min ene Wackenven som også bor i bygningen siger at der ikke lugter af lig i bygningen, så måske vedkommende alligvel ikke ligger halv-ædt af katten.

Ud over disse mennesker er der den daglige strøm af fitness tosser. Der ligger nemlig et fitness center længere nede af gaden. Der kommer mange forskellige typer, unge, gamle, drenge, piger, tykke, fitte og ganske normale folk. Nogle smiler når jeg kommer gående med Choko, men de fleste unge fyre har deres "tough guy" attitude på når de kommer gående ned af gaden