23. august 2014

Hiking - Hærvejen Day 3


Sidste fredag var sidste dag på vores vandretur. Inden vi gik til køjs aftenen inden, havde vi betalt for natten, så da vi stod op næste morgen var vi næsten veludhvilede og klar til at tage afsted. Vi spiste vores indkøbte morgenmad, pakkede vores tasker og vandrede endnu en gang afsted. Første stop på vejen skete dog allerede efter den første kilometer hen til købmanden for at få noget mod vablerne jeg havde erhvervet mig i løbet at de første 2 dage, de havde dog kun alm. Plaster, men så måtte det jo gøre det, og nøj hvor var det dog skønt at få tapet fødderne lidt ind! Da vi vandrede videre besluttede vi os for at gå en lille omvej for at se gudenåens udspring, for lidt seværdighed skulle vi da se når vi sådan var afsted. Det var et rigtig hyggeligt sted og der var super smukt i skoven hvor udspringet var. Da vi gik videre fik vi set nogle kæmpe bakkede marker hvilket også var et sindsygt smukt syn!


Da klokken blev 12 slog vi os ned i en skov og spiste vores sidste dåse mad hvortil der kun kom en enkelt regnbye. Choko var så heldig at vi ikke kunne spise op, så hun fik lov at få resten. Da vi gik videre kom vi igennem det smukkeste landskab på hele turen. Vi gik igennem en kæmpe hede fyldt med lille lyng og vi gik på en smal natursti igennem heden. Det var virkeligt rart at komme væk fra alt asfalten og alle hjulsporene og hen til noget så fint som en nedtrampet sti. Choko blev ret træt på sidstedagen så min kæreste tog hende på nakken så hun kunne hvile poterne. Hun nød det virkeligt og slappede helt af og fulgte bare med ved at kigge rundt. Da vi havde gået nogle kilometer i heden kom vi ind i en skov med kæmpe store nåletræer, det var så imponerende at gå blandt de meget høje træer og tænke på hvor længe de havde stået lige nøjagtig der hvor de stod. Nogle områder af skoven var væltet, men nye træer var også begyndt at gro, så der var træer helt ned til 10 cm og helt op til... hvad ved jeg, 10 - 15 meter? '(jeg er seriøst dårlig til at bedømme sådan noget, min de var højere end vores 7 meter flagstang). Skoven forsatte helt indtil vi ankom til Nørre Snede, hvor vi skulle finde en bus. Jeg satte mig med vores tasker på en bænk imens min kæreste ville finde en at spørge om vej. Jeg fandt min mobil frem og søgte på rejseplanen hvor jeg kunne se at der ville gå en bus om 7 minutter!!! Så jeg tog en taske på hver skulder (hold kæft hvor var min kærestes taske tung) og så løb jeg ham i møde med Choko i hånden. Vi nåede heldigvis bussen selvom min mobil ledte os på afveje (busstationen var blevet flyttet). Op i bussen mad tasker og hund og så afsted til Vejle hvor vi skulle vente en halv time på næste bus, som satte os af i ødsted, og så gik vi de sidste to kilometer tilbage til bilen. Det var helt underligt at sidde i bilen, da vi kørte hjem igen, og bare se kilometerne trille forbi, så meget hurtigere end da vi gik dem. 

Vi nåede på på 43.5 kilometer i løbet af de 3 dage vi var afsted. Og selv om vi havde ømme fødder (fik fjerde vabel sidste dag) og ben, så var det bestemt hele turen værd! Jeg tror helt sikkert at vi kunne finde på at tage ud at vandre igen en anden gang. Dog ved jeg nu at jeg skal have bedere fodtøj med og noget varmere til om natten.


1 Hund, 2 Mennesker, 3 Dage og 4 Vabler





Ingen kommentarer:

Send en kommentar