26. april 2014

Folkene på min vej

Nu har jeg boet på Nygade i Aabenraa i halvandet år og jeg er begyndt at genkende folkene der færdes på min vej. For det første fandt jeg ud af at jeg kendte to der boede på vejen allerede inden jeg flyttede ind, hvilket jo var ret spøjst, for hvad er chancen lige for det? Det er to fyre jeg havde mødt på Wacken i 2010. Dem møder jeg af og til når jeg går, enten med hunden eller for at handle, og slf. når vi er til fest sammen. 



På min vej bor der også en bredskuldret, krumrygget mand med en lille dansk/svensk gaardhund. Jeg tror at han er den mand i nabolaget der går mest med hans hund. Han virker altid til at være i godt humør, men hans hun er en lille hidsigprop der ikke kan lide andre hunde. 
Så er der min ene Wackenvens nabo. Manden med hans Doberman. Han er en ung mand der har udseendet til at være med i en gangster film, han er høj og slank med sort tilbage slikket hår og så ser han ud til at han ville kunne klare sig godt i et slagsmål, dog hilser han altid venligt når han ser på mig. Hans hund matcher ham ret godt. Hans hund er en meget STOR brun Doberman, og det er en hanhund. Jeg ved faktisk ikke hvad den hedder men hvis man skulle navngive den ud fra dens udseende ville det nok være Kingo eller noget lignende. Den er super stærk og ejeren gør et stort arbejde i at træne med den når de går sammen, dog er den rigtig venlig over for andre hunde, eller det har den ihvertfald været over for både Molly og Choko. Det var den første hund Choko hilste på da jeg havde fået hende hjem som 8 ugers hvalp, det var godt nok noget af et syn at se de to hilse.
Så er der det polske par med deres datter, eller der tror jeg ihvertfald at de er fra. De skændes ret ofte, og meget højlydt, vi er aldrig i tvivl hvis de er uvenner. De er begge to rygere og står ofte i døren ind til deres bygning når jeg lufter Choko, nogle gange hilser vi, andre gange ikke, men jeg smiler altid til deres datter og man kan se at moderen synes at Choko er sød, for hun giver hende altid blikket som jeg også bruger når jeg ser nuttede ting.
Vi har slf. også vores helt egen posemand på vejen. Han har så tykke ankler at hans ben og for går i ét, han har altid joggingbukser på med åben lynlås ved anklerne, så bærer han altid kasket og solbriller, han virker for det meste glad og han køber altid nye øl flasker i fakta for de penge han får for flaskerne han har samlet. 
Damen hvis liv går i slowmotion er også at finde nede på vores gade, hun er en ældre dame med en lang brun frakke og stort, tuslet, brunt hår. Jeg har aldrig i mit liv set en person med langsommere bevægelser end hende. Når hun går virker det til at hun skal tænke over hvert eneste skridt hun tager hvilket får hende til at virke lidt creepy, derudover har jeg heller aldrig set hende skifte ansigtsudtryg, hun ser altid lidt forvirret og seriøs ud hvilket ikke lige frem for hende til at fremstå mere venlig. Jeg stod engang bag hende ved kassen i Fakta og fandt ud af at det ikke kun er hendes gang der forgår i slowmotion, også hendes armbevægelser forgår helt, helt langsomt. Hun tog nok 5 min om alene at finde hendes pung frem og yderligere 5 min om at finde pengene frem og betale med dem.
Så er der den unge pige med hendes løse hund. Jeg ved kun at hunden hedder Molly for jeg har ikke spurgt hvad pigen hedder. De virker altid til at have travlt men ser aldrig sure ud af den grund. Molly er en lille blandingshund, jeg kan ikke huske hvad ejeren fortalte mig at hun var en blanding af, men hun ligner en beige yorksire terrier, hvilket hun ikke er. Molly vil altid gerne hilse, men det er ikke så tit at hun får lov, nok fordi at de har travlt.
Så er der den fysisk handicappede mand. Jeg ved ikke om det kun er fysisk, da jeg aldrig har snakket med ham, men han går som en spastiker med kalveknæ og armene oppe som spastikere ofte har pga. muskelsammentræninger og så ser han ud til at være lige ved at vælte når han går, men der ud over virker han næsten altid til at være i godt humør og vi smiler altid til hinanden når vi får øjenkontakt. 
Et ældre, mentalt handicappet par kommer også ofte gående sammen hånd i hånd ned af min gade, de bor i bofællesskabet længer oppe af vejen De vil altid rigtig gerne hilse på Choko og er super blide ved hende så de får lov når vi har tid.
Der er slf. også en crazy genbo på den anden side af vejen. Jeg tror at han står på lur så han er klar hvis en uheldig sjæl skulle ove at parkere uden for min bygning. Så snart nogen holder der, om det så er parkering eller bare for at sætte nogle ting af, som mine forældre jo gør når de aflevere mig, er han straks ude for at fortælle os at der må man altså ikke holde. Nogle gange går han helt amok på folk og råber af dem, en enkelt gang har han sparket kofangeren af en bil der holdt parkeret lige ved hans indkørsel.
Den sidste jeg vil nævne har jeg faktisk aldrig set, hvilket er hvad har vakt min nysgerrighed. Genboen på 1. sal har ALDRIG og jeg gentager, ALDRIG gardinerne trukket fra. Jeg tror at jeg har set det ene vindue blive åbnet måske 4 gange i det halvandet år jeg har boet her, men selv da har gardinerne været trukket for. Jeg har set personens kat ligge på ydersiden af vinduet nogle gange. Jeg har en teori om at ejeren ligger død og at katten lever af liget, men min ene Wackenven som også bor i bygningen siger at der ikke lugter af lig i bygningen, så måske vedkommende alligvel ikke ligger halv-ædt af katten.

Ud over disse mennesker er der den daglige strøm af fitness tosser. Der ligger nemlig et fitness center længere nede af gaden. Der kommer mange forskellige typer, unge, gamle, drenge, piger, tykke, fitte og ganske normale folk. Nogle smiler når jeg kommer gående med Choko, men de fleste unge fyre har deres "tough guy" attitude på når de kommer gående ned af gaden

13. april 2014

Blogger Rock N' Roll - Seriøst?!



Jeg læser fast omkring 10-15 blogs og jeg kan godt lide at følge ret blandede bloggere bla. Rock Paper Dresses, Sille Who, Passions For Fashion, Homesick og Snegl Cille. De er forskellige typer blogs, personerne bag dem har forskellig stil og personlighed, hvilket jeg så synes er super nice. Men nogle af de blogs bruger nogle gange overskrifter der får mig til at hive håret ud fordi jeg går så meget op i små ting. Her igår postede en af de blogs jeg følger et indlæg med titlen "Rock N' Roll", hun viste sit outfit frem som egentligt var meget pænt (bortset fra de grimmeste støvler med hestepels) men Rock N' Roll ville jeg slet ikke kalde det. Det eneste der kunne minde om Rock N' Roll var at hun havde læder bukser på, alt andet skreg nærmest "vi vil ikke være rocket" Hun havde røv grimme hestepels, højhælede, spidse støvler, en lys grå sweater hvor en skjortekrave stak ovenud, en halv frakke, en hestepelstaske med et par kæder på og et par Celine solbriller på... Er det kun mig der ikke mener at dette er Rock N' Roll?!?!

For mig handler Rock N' Roll først og fremmest om musik. Rock N' Roll handler ikke om det perfekt balancerede mellem det rå og det feminine, men derimod over det overdrevne. Hos Rock N' Roll er der ikke noget der hedder Less is More, der hedder det More is More! Rock N' Roll består af mange detaljer, print, patches, kæder, nitter, læder og knirkende, store, læder militærstøvler og ikke små fine hestestøvler...

Surt opstød, puha.

Når alt dette så er sagt og jeg lige er kommet over mig selv, vil jeg også fortælle at hun var den første blogger jeg begyndte at følge og dermed også den blog jeg har fulgt i længst tid. Bortset fra at hendes overskrifter til tider virkeligt går mig på nerverne, så synes jeg at hun gør et super godt arbejde som blogger. Hun skriver meget indbydende og er god til at give både det personlige og det professionelle. Hun har langt fra samme tøjstil som jeg har, men jeg finder alligevel meget inspiration i de outfits hun lægger op, eller de kollager hun laver. Bloggeren er Christina Dueholm fra Passions For Fashion og jeg synes at man burde klikke ind på hendes blog og kigge lidt rundt. Hun giver gode tips til Ebay, til DIY og så deler hun ud om hendes professionelle liv inden for modebranchen.

28. marts 2014

C25K en jogger

En jogger, det havde jeg aldrig troet ville være en titel jeg ville bruge om mig selv. Jeg er måske endnu ikke en vaske ægte jogger endnu, men hvad jeg prøver at sige er at jeg er begyndt at jogger. Say whaaat?!. Jo, den er god nok. Jeg Louise Støy har helt af mig selv downloaded appen C25K og er nu begyndt at jogge. Igår var jeg på 2. tur.

Appen hjælper med at sige hvor meget og hvor længe du skal løbe. Løbeprogrammet varer 8 uger i alt, hver uge skal man løbe 3 gange. I første uge (som jeg er i lige nu) skal man først varme op med 5 minutters gåtur, så skal man løbe skiftevis 60 sek. og gå 90 sek. når man har skiftet mellem gang og løb i ca. 25 minutter er der en 5 minutters cooldown. Appen siger en lille lyd og fortæller hvornår man skal gå, hvornår man skal løbe, hvornår man er halvvejs og hvornår cooldown begynder. Super smart hvis jeg skal sige det kort og godt.

Efter første løbetur. 25/03/14
Den første løbetur begav jeg mig ud på i tirsdags. Jeg tog Choko med mig i snor og hun var super dygtig. Når jeg gik, gik hun rundt og snusede som når jeg går tur med hende, og så snart jeg løb løb hun foran mig i samme tempo som jeg løb. Jeg havde godt nok undervurderet hvor langt man løber på en halv time og måtte finde en anden rute end den jeg havde planlagt hjemmefra, jeg kom ned af nogle mørke, halvt uhyggelige stier, men jeg blev hverken berøvet eller dræbt, så 2. gang tog jeg samme rute.

Jeg synes at det er super fint med både warm up og cool down delene af appen. Jeg er et meget motionsforskrækket menneske og vil helst ikke have at der er nogen der ser mig når jeg er aktiv. Så på de 5 min warm up varer kan jeg nå at gå hen til en næsten øde sti, så ingen ser mig når jeg begynder at løbe, og de 5 min cool down giver mig en mulighed for at komme til at se lidt mindre svedt ud inden mit ansigt kommer ind i byen igen. Det er virkelig rart.

Efter anden løbetur. 27/03/14
Igår var jeg så på min anden løbetur. Denne gang blev Choko hjemme, for hun var træt efter en 6 km. lang gåtur, men min kæreste ville gerne med denne gang. Han er vant til at løbe 10 kilometer i den tid jeg bruger på at løbe 3, og det er uden pauser, så vi er på helt forskellige niveauer, men heldigvis synes han at det er mega sejt af mig at jeg er begyndt og løbe. Det er virkelig noget der hjælper med at få en ud at løbe, når man har en at løbe med, om det så er ens hund, kæreste, ven eller forældre, det er altid rart at være sammen om det.

På lørdag, hvor jeg skal på min 3. tur er jeg ikke hjemme, men på besøg hos min mor og hendes kæreste. Jeg har spurgt min mor om hun vil med på tur og det har hun sagt ja til. Så på lørdag er det tid igen.

17. marts 2014

Syg, suppe, skole og stue



Lige nu sidder jeg syg i min stue og venter på at min karrysuppe er færdig med at blive varmet op. Jeg har været ultra doven og købt en frossen suppe som bare skal varmes og så spises. Jeg kunne igår mærke at jeg begyndte at have ondt i halsen og nu er det virkelig blevet slemt og jeg er også blevet forkølet, øv øv. Imorgen og i overmorgen skal jeg til terminsprøver, Engelsk A og Dansk A. Det er så træls at være syg når man skal sidde 5 timer i et stort rum med en masse andre mennesker :(

Men ja, selvom jeg er syg har jeg været i skole fra klokken 8 til klokken halv 12, været med min kæreste ude til syn med hans bil hvor vi gik en tur på stranden med Choko i halvanden time og efter det gik vi ned i byen og købte en ny til mig. Min gamle printer har nemlig været en bitch sidste år og fuckede både mine terminsprøver og mine skriftlige eksamener op, så nu er der kommet en ny printer på banen

18. februar 2014

Det næste halve år

Nu nærmer sommerferien sig drastisk og jeg glæder mig allerede sindsygt til tiden der nærmer sig. I løbet af det næste halve år kommer der til at ske en masse ting i mit liv. Om en uge får jeg min SSO karakter som gælder for et B fags niveau i mit gennemsnit. Så er der terminsprøver, sommerhustur med klassen, eksamen, studentertid, flytte hjem til en af mine forældre, arbejde, finde lejlighed, flytte til Århus og begynde på nyt studie, forhåbentligt på Engelsk Bachelor på Århus Universitet!

Det bliver så spændende endnu en gang at flytte til en storby, for jeg må indrømme at jeg elskede at bo i Flensborg. Jeg savner virkeligt at bo i en så stor by hvor man kan finde nye steder bare ved at dreje til venstre hvor man plejer at dreje til højre. Denne gang kommer jeg til at have en kæreste og hund at dele byen med, hvilket jeg synes er vildt dejligt. Jeg glæder mig til at finde en lejlighed vi skal bo i, forhåbenligt de næste 5, måske 7 år. Jeg skal endelig have hængt mine hylder og gardiner op. De grimme møbler jeg samlede fra mine barndomsværelser skal byttes ud til voksen møbler og alle nipstingene skal ud. Jeg føler at jeg er blevet meget mere voksen i løbet af det sidste års tid og jeg gider ikke længere at have en rodet lejlighed med 1000 nips og skrammel ting jeg burde smide ud. Nu vil jeg til at have styr på mit liv! 

Når det så er sagt vil jeg bare sige, nøj for en jungle! Boligsøgning for kommende studerende i Århus er ikke sådan lige til. Jeg er på venteliste til 58 boliger nu, alle hvor man må have hund. Den bolig hvor vi står bedst på ventelisten er vi nummer 412!?! say what? Det er jo helt vildt. Og priserne, de er ikke mere imponerende. For en lejlighed som vi bor i her i Aabenraa skal man næsten betale det dobbelte i Århus. Og ja, jeg ved godt at det er en storby, men det er flensborg altså også, men der kostede lejlighederne meget mindre, Der betalte jeg 3600 for 49 kvm. Men så igen, det er jo også tyskland. 

Jeg har allerede nogle drømme om lejligheden vi skal have og jeg håber da at nogle af dem bliver opfyldt. Jeg drømmer om trægulv, opvaskemaskine, egen vaskemaskine og tørretumler! Lukusdrømme ja da. Men når jeg nu skal være studerende og bidrage positivt til samfundet vil jeg nu også gerne have det godt imens jeg gør det. Jeg elsker, elsker, elsker simpelthen trægulve x1000. I lejligheden jeg bor i nu er der gulvtæppe over det hele bortset fra køkken og badevære
lse og det er bare sååååå grimt. Noget helt andet er også at det virkelig er uhygienisk når man har hundehvalp der skal renlighedstrænes, øv øv.


Men spændt på at se hvor vi ender er jeg virkeligt. 

6. februar 2014

Så er vi officielt flyttet sammen

idag er dagen hvor min kærste og jeg, officielt er flyttet sammen. Han flyttede godt nok alle hans ting ind i november og har boet her siden. Men vi har hele tiden glemt at få sendt papirerne ind, så idag var dagen hvor vi endelig tog ned på borgerservice og fik ordnet det. Det var slet intet problem og damen der nede var super venlig og registrerede os med det  samme under samme adresse. 

Vi har jo egentligt boet sammen i 3 en halv måned. Det var en helt naturlig ting for os at flytte sammen, da vi allerede hele tiden var sammen. Han havde lejet sig ind i en lejlighed for enden af min gade, men i løbet af de 3 måneder han havde betalt husleje for lejligheden, havde han kun overnattet der 3 gange. Vi overvejede om han skulle prøve at bo i hans lejlighed en uge i træk uden at overnatte hos mig bare så han havde prøvet at bo selv, men det fik han aldrig gjort, så vi besluttede os for at flytte sammen. Han har stadig en del ting stående i hans barndomshjem, men han har efterhånden også fået en del ting ind i lejligheden så man også kan se at han bor her. Jeg glæder mig dog til at vi skal flytte videre, da vi så rigtigt kan indrette lejligheden sammen. 

Vi har tænkt os at sige lejligheden op så vi er ude af den i midten af juli, da vi ikke vil bo her i sommerferien for at sparer penge. I sommerferien flytter vi så begge hjem til vores forældre for at arbejde så vi får råd til at betale depositum til den nye lejlighed i Århus.

Jeg håber at vi kan få byttet nogle af møblerne ud til den tid da jeg synes at vores møbler er meget tunge og mørke og det ser hurtigt rodet og proppet ud.



Lige nu har vi besøg af min kærestes reservebedstefar. Han har lavet 40 liter supper så vi skal have en portion i aften.

23. januar 2014

10 dårlige ting ved at have hundehvalp

Selv om man næsten altid forbinder hvalpe med nuttede hoveder, fjollede bevægelser og spøjse lyde er der også nogle knap så rare ting ved hundehvalpe, især hvis du ejer én. Jeg har nu haft Choko i 5 måneder og hun er nu i balladealderen. Hun har vist både hendes bedste og hendes værste side i hende tid hos mig. Her er 10 af de værste ting hun kan finde på at gøre

1. Have uheld i sengen.

2. Bide en bamse i stykker så der ligger bamse fyld rundt i hele stuen.

3. Hoppe op i vindueskarme og vælte planter.

4. Hoppe op og slikke på tallerkner på spisebordet.

5. Samle ting op på gåture som man bliver nødt til at pille ud af munden på hende (fik idag hovedpræmien, en brugt tampon).

6. Skrabe på døren ind til soveværelset når man lige har brug for lidt tid selv.

7. Slikke på understøj i mens man er i bad

8. Løbe ud af døren, ned ad tappen og evt. ud inden man når at stoppe hende.

9. Sætte sig og tisse indenfor når man lige er kommet ind fra gåtur.

10. være så nuttet at hver 2. person stopper én op for at kæle med hende.