7. september 2014

Min søndag



Jeg startede dagen idag med at gå en lang morgentur med Choko. Da vi kom hjem fra turen tog jeg mig en portion proteinyoghurt med ind i sengen hvor Choko faldt i søvn og jeg fandt The Adventures of Huckleberry Finn frem. Jeg skal nemlig læse bogen til imorgen og jeg er kommet alt for sent igang med den, så dagen idag har stået i læsningens tegn.




Til frokost varmede jeg rester fra igår og tilføjede lidt grønt. Måltidet bestod af oksekød med taco season mix krydderi, iceberg salat og en gul peberfrugt. Det er meget simpelt at lave og super lækkert at spise. Nu har jeg også læst lidt over 100 sider af Huckleberry Finn, men mangler stadig en del. Jeg bliver ikke færdig til imorgen, men så må jeg bare finde mig i at historien bliver spoilet når vi skal til forlæsning om den imorgen. Nu vil jeg gå en lille tur med Choko og så læse videre. Hvor er det altså bare svært at nye en ellers god historie når man føler at man skal stresse med at få den læst. Samtidig har vi heller ikke fået pakket vores ting ud endnu, eftersom min kæreste valgte at tage hjem til sønderjylland torsdag aften og han ikke er kommet hjem endnu. Hvor jeg bare hader at have mine ting i flyttekasser. 

Jeg skal også have sorteret meget ud i mine ting og givet en masse væk til genbrug og se om jeg kan sælge noget af det. Jeg har en masse tøj jeg ikke går i længere som egentligt ikke fejler noget, så mon ikke jeg kan få lidt penge ud af det?

5. september 2014

Flyttet til bloggers Delight

Jeg har nu flyttet min blog til bloggers delight da min blog her inde ikke fungere helt optimalt længere. Af en eller anden grund bliver en del af mine opslag postet i kommentarfeltet så snart jeg udgiver dem og der er en masse views i statestikken der stammer fra SPAM hjemmesider

Bloggens nye adresse er

http://stoeysesliv.bloggersdelight.dk/

Første uge på uni overstået og lidt om motion


Så er første uge som universitetsstuerende overstået. Altså første rigtige uge efter RUS-ugen. Vi er blevet introduceret til alle vores fag og mødt vores undervisere. Vi har både haft forlæsninger og holdundervisning. Jeg tror at Phonetics, phonology & morphology og Media and culture bliver mine yndlingsfag :)
Jeg har fri hver tirsdag hvilket jeg finder super skønt!, der ud over skal jeg kun være på uni 4,25 timer gennemsnitligt i resten af ugen, så det er jo ikke så slemt igen.










Jeg har allerede nu lært at hvis jeg vil se bare nogenlunde ud når jeg møder op på uni skal jeg trække cyklen halvdelen af vejen til skole da det meste af min rute består af en bakke! Idag tog jeg tid på hvor lang tid det tager hvis jeg kun cykler når det ikke går op ad bakke og så trækker når det går op ad. Det tog mig 28 min., så nu skal jeg lige overveje om jeg vil sove længere om morgenen eller om jeg vil bytte min lyse hudfarve ud med en rød og svedende én! Hvilket bringer mig til næste emne....


Løb! Jeg var jo sådan set gået igang med at løbe med app'en C24k for at komme i bedere form, men da læseferien begyndte gik jeg i stå og i sommerferien havde jeg ikke rigtig overskud til at komme afsted. Men nu synes jeg altså at jeg skal til at komme igang igen! Det kan endda være at jeg kan cykle op ad bakkerne hvis jeg får trænet noget mere, win, win. Men det venter jeg lige med at finde ud af til at jeg har jogget i noget tid. Mit største problem omkring løb er så heller ikke blevet formindsket nu hvor jeg er flyttet til Århus. Frygten for at blive set når jeg Jogger. I Aabenraa var der ikke særlig mange mennesker på gade, så det var ret nemt at undgå at blive set når jeg bare løb lige omkring solnedgang. Men nu er jeg jo kommet til en storby hvor der altid er lys på gaderne og der er folk over alt. Så nu skal jeg virkelig bare finde en måde at lade være med at tænke på min frygt for at andre skal se mig svede og puste og så komme afsted. Nu hvor Choko er blevet over et år har jeg tænkt mig at tage hende med mig på løbetur, og så håber jeg at det kan få min hjerne til at tænke at jeg bare går tur med min hund og at jeg så ikke synes at det er flovt at blive set.

3. september 2014

Dagen Der Gik

Så er Choko kommet tilbage og min kæreste og jeg er flyttet ind i vores nye lejlighed. Den første nat var på virkeligt dårlige liggeunderlag da vi først fik vores møbler fragtet op til os igår. Det tog i alt to læs og eftersom ver vej tog to en halv time var vi først færdige med sidste læs klokken 23. Jeg fik lige pakket en flyttekasse ud inden vi samlede sengen og faldt i den bedste søvn vi har haft i over en uge! 



Idag fik jeg så lov til at cykle til uni for første gang og jeg siger dig, jeg havde undervurderet Århus's bakker! For hold da op et helvede. Det er ikke bare en, men flere bakker og den stiger kun en lille smugle i meget lang tid. Sikke dog en tur. Jeg må også indrømme at jeg steg af og trak cyklen et par gange. Da jeg nåede frem var jeg helt svedt, fy for den. Men det skal jeg vist bare til at vænne mig til. Imorgen tror jeg lige at jeg skal huske at kigge lidt på omgivelserne også da det faktisk var en ret pæn route.



I aften står kæresten for maden og han har bestemt at vi skal have spearribs og jeg klager bestemt ikke!

31. august 2014

Afslapning og Savn

Min dag idag ser ca. ligesådan ud som min dag igår. Ligge på sofaen, se serie, spise druer og savne Choko. Når jeg først er alene hjemme så mærker jeg virkeligt hvor tomt der er uden min lille hund, som bliver passet nu hvor jeg starter på mit studie. Imorgen får jeg hende endelig tilbage efter at have undværet hende i 13 dage. Hun har været hos min moster det meste af tiden hvor jeg har fået små opdateringer om hvordan det gik, bla. at de har gået ca 10 km om dagen og at Choko har spist godt. Så det lyder til at hun har haft en luksusferie. Idag er hun blevet hentet af min kusine, så nu er Choko kun en lille halv time væk fra mig, men eftersom vi først overtager vores nye lejlighed hvor Choko må være imorgen må vi vente med at få hende hjem til os. 




30. august 2014

RUS-Ugen Afsluttet Med Temafest

Igår var sidste dag i RUS-ugen for Engelsk studiet på Århus universitet. Siden mandag har jeg været til 3 fester og mødt rigtig mange super søde mennesker. Vi er blevet delt ind i hold og vi er blevet delt ind i læsegrupper og jeg har en rigtig god fornemmelse omkring hvordan studiet kommer til at blive, jeg kan faktisk slet ikke vente med at begynde på mandag. 


Igår aftes blev der afholdt en fest for at afslutte RUS-ugen og temaet var "classic" med fri fortolkning. Jeg valgte at klæde mig ud som en fra The Great Gatsby (se HER hvor tingene er fra). Jeg tænkte at det var en vildt god idé og at jeg var rigtig original i min tankegang, det fandt jeg så ud af at jeg ikke var da jeg først mødte op! Jeg tror ca. en 3. del af alle deltagende var klædt ud som nogen fra 20'erne. Men jeg var nu alligevel meget tilfreds med mit eget outfit. Tidligere på dagen havde hvert hold arrangeret noget underholdning vi skulle fremvise på scenen foran resten af det nye engelsk-studie. Det var rigtig sjovt, underholdende og noget mere kreativt end andet, men alt i alt var det super hyggeligt. Resten af aftenen gik med at snakke med en masse mennesker som jeg enten havde snakket med i løbet af de første dage i RUS-ugen eller med at snakke med nogle jeg aldrig havde snakket med før. Jeg bliver konstant overrasket over hvor søde mennesker der er på mit nye studie!


Black - HER    Glitter - HER



På mandag overtager min kæreste og jeg vores nye lejlighed, og vi får endeligt vores meget savnede Choko tilbage som vi nu har undværet i 11 lange dage!

26. august 2014

Århus University - First Day.

Nu er jeg officielt studerende på Århus Universitet! Hvor er det bare vildt at tænke på at jeg for et år siden ikke anede hvad jeg skulle lave, og nu sidder jeg i min kusines lejlighed i Århus City som ny studerende på universitetet i Århus...


Jacket - Gina Tricot, Pants - Pieces, T-Shirt - River Island, Shoes - Converse Allstars


Dagen igår startede med at vi blev introduceret til vores tutorere, der fortalte os lidt om hvad der skulle foregå, så kom en af underviserne og fortalte os lidt mere. Senere skulle vi ud på orienterningsløb i nogle hold som vi blev delt op i på tværes af vores undervisnings hold som vi først har fået at vide igår. Der var nogle rigtig sjove poster, vi skulle bla. gurkle en sang, lave gæt og grimasser samt speed date og meget andet. Da det var færdigt mødtes vi igen og fik nogle informationer om de kommende dage.

Idag har vi så hørt om de forskellige elevforeninger man kan være en del af på skolen, men også lidt om det at være på et udlands semester. Det var ret tungt at sidde i flere timer og høre på de forskellige udvalg og aktiviteter, men der er flere af tingene der lyder spændende og som jeg måske godt kunne finde på at blive en del af. Efter udvalgene var færdige blev vi delt ud i de hold hvor vi skal være fast og som vi skal have holdundervisning med. Jeg kom desværre ikke på hold med så mange som jeg havde snakket med igår, men det skal nu nok blive hyggeligt alligvel.

Om en time tager jeg afsted ned i byen hvor alle os nye engelsk studerende skal spise sammen og senere feste sammen. Hvis det bare bliver halvt så hyggeligt som igår aftes på The Old Irish Pub, så skal det nok blive rigtig godt